|
Det er stadig svært at ro i havnen! Efter et par dage med pænt frit rovand, tog Kong Vinter igen fat i nat; et 2 cm tykt isdække lå over det meste af havneløbet fra Slusen til Langebro. Kun når havnebussen kom forbi og fungerede som isbryder kunne man ro nogenlunde i "sporet". Jochen, Michael SP og undertegnede brugte halvanden time på en tur fra BKC til Operaen og tilbage.
Vi vil ikke anbefale at prøve at ro før havnen er nogenlunde isfri igen. Men hvis man gør, husk rigeligt varmt tøj og BKC's vinterroningsretningslinier: http://www.bryggenskajakclub.dk/index.php?option=com_content&task=blogcategory&id=29&Itemid=57 I denne tid er det passende at synge sidste vers af St. St. Blichers smukke digt (med melodi af Thomas Laub, hvis nogen skulle være spørge...) Inderlig jeg længes efter vår, men vintren strenges, atter vinden om til nord! Kom, sydvest, som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord! Bedste vinterhilsener Jakob H |
|
Sidst opdateret ( Sunday 14. February 2010 )
|