|
Jochen brugte d. 20. - 22. juli på at ro op igennem Roskildefjorden og langs Kattegatkysten til Gilleleje, meget passende i en Coastrunner. Her er hans beretning:
Tirsdag aften afleverede Michael SP mig efter handikap i Roskilde kajakklub. Solen stod lavt, så der var ikke tid til megen snak med formanden Hans, før jeg kom afsted. 8 kilometer længere mod nord havde jeg udset mig et superflot overnatningssted på et græsareal mellem fjorden og Østskoven. Jeg nåede det lige inden lyset var helt væk.
Ved en forsøgspakning i BKC fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne finde plads til et telt. Så altså uden telt.
Kl. 04:45 blev jeg vækket af en hjort, der blev ved med at brøle fra skovkanten lige en 50 - 60 meter bag mig. En imponerende oplevelse!
Lidt i 6 var jeg på vandet i superflot solskinsvejr og efter en ca. 50 km lang og dejlig tur op igennem Roskildefjord, forbi Frederikssund, Frederiksværk og Lynæs endte jeg om eftermiddagen omkring kl. 16 ved Tidsvildeleje Strand i hedt solskin. Det perfekte sted at overnatte. Kattegat havde været roligt og behageligt at ro i. For dagen efter var der fortsat lovet vinde fra sydlige retninger og natten skulle holde tørt. Begge dele viste sig desværre ikke at holde stik. 
Klokken 04:30 blev jeg vækket af regn og lyden af brænding nede ved stranden. Jeg måtte hurtigt afsted, tænkte jeg, i tilfælde at bølgerne ville tage til for vinden stod i nordvest, altså lige på stranden! Svagt, men nok til at opbygge bølger. Efter et hurtigt morgenbad i regnvejr og morgenmüslien kom jeg til søs uden alt for meget vand i båden. Bølgerne var krappe, vinden fortsatte imod alle odds fra DMI, som Rainer havde fortalt mig aftenen før i telefonen, og det regnede i ny og næ. Jeg holdt mig tæt på stranden, men turde ikke gå i land ved strand mere af frygt for, ikke at ville kunne komme derfra igen. Ca. 20 km senere rundede jeg Sjællands nordlige spids og Gilleleje var nået. Træt og lidt ked af at vejrudsigten ikke havde holdt stik.
Jeg syntes ikke, at det ville være sjovt at fortsætte, i regn (selvom den var holdt op, der var efterhånden solskin) og nordvesten vind. (selvom også den var holdt op. Der var næsten ingen vind mere.) Som så ofte, er synet på tingene mere afgørende end den aktuelle situation. Jeg var træt og modløs. Udsigten til den lange vej til Sundet, og det vanskellige ved at finde en god overnatningsplads der, uden telt, gjorde sit. Alt var vådt i lastrummet. Dækslerne havde ikke holdt tæt og mine vandtætte poser og plastikposer heller ikke. Og så var der et tidspres: Jeg skulle være i København senest kl. 17 fredag aften for en nonstop sejlskibsoverføring til Frederikshavn.
Kort og godt, jeg blev hentet, opdagede i BKC, at jeg havde glemt min pagaj deroppe, kørte tilbage (i bagende solskin og ingen vind), fandt min pagaj, spiste is og var stadig tilfreds med min beslutning at afbryde.
Moralen:
• Ture må ikke planlægges, så der er et tidspres mht. distancen.
• Så vidt som mulig beskyttet vand er at foretrække. Der kan være udfordlinger nok dér.
• Et telt er ikke altid nødvendigt, men så skal vejrforholdene være stabile. Det er surt at spise morgenmad ved en forblæst sandstrand i regnvejr.
• De mange gode oplevelser, ved enhver tur, overvejer altid.
kh.
Jochen |
